Mikroplast i køkkenet: hvor den kommer fra, og hvad du kan skifte ud uden panik

Ida stod med en plastbøtte med gårsdagens frikadeller i den ene hånd og telefonen i den anden. »Mor, du ved godt, at du varmer plastik ind i maden, ikke?« Hun havde haft biologi i 2.g og set et klip om mikroplast. Jens kiggede op fra avisen. Mads spiste videre. Jeg sagde det, jeg har sagt i 25 år: »Det har vi altid gjort.«

Om aftenen talte jeg. Alt af plast i køkkenet, der rører ved maden. Bøtter, låg, skærebrætter, grydeskeer, elkedlen, sien, madpakkeæskerne, isterningbakken og den sorte paletkniv, jeg har vendt pandekager med siden 2009. Det blev til 63 ting. Mange af dem var ridsede, gulnede eller smeltede i kanten.

Jeg har stået tolv år i et restaurantkøkken og lavet mad til en familie på fem lige så længe. Jeg er ikke bange for plastik, men jeg kan ikke lide at gøre noget, fordi »det har vi altid gjort«. Så jeg læste forskningen, spurgte min veninde Hanne, der er laborant i et miljølaboratorium i Aarhus, og brugte seks uger på at skifte ud i den rækkefølge, der gav mest mening. Her er, hvad jeg fandt, og hvad det kostede.

Hvad er mikroplast, og hvorfor er det i maden?

Mikroplast er stykker af plast, der er mindre end fem millimeter. Det meste af det, forskerne er optaget af i dag, er langt mindre: partikler, du ikke kan se med det blotte øje, og nanoplast, som er så små, at de kun kan måles med særligt udstyr. De kommer fra plast, der bliver slidt, ridset, varmet op eller nedbrudt over tid.

Plast bliver ikke opløst i maden som sukker i kaffe. Den slides af, og de små stykker følger med. Varme gør plasten blødere, og slid løsner partikler fra overfladen. Så den samme plastbøtte er langt mere uskyldig i køleskabet end i mikroovnen.

»Vi finder mikroplast i næsten alt, vi måler på, også i vandprøver fra steder, hvor man ikke skulle tro det. Det betyder ikke, at det er farligt i de mængder. Det betyder, at vi ikke ved nok endnu.« Hanne, laborant, over en kop kaffe i mit køkken

Det er den ærlige status. Mikroplast er fundet i blod, i lunger og i moderkager. Et italiensk studie i det medicinske tidsskrift New England Journal of Medicine fra 2024 fandt plastpartikler i forkalkninger i halspulsåren hos godt halvdelen af 257 patienter, og de havde en højere risiko for blodprop og død i de næste tre år. Men studiet viser en sammenhæng, ikke en årsag. Verdenssundhedsorganisationen WHO siger, at der ikke er nok viden til at vurdere risikoen for mennesker. Så jeg har valgt den rolige vej. Ikke smide alt ud, men skære ned dér, hvor det er nemt. Og det er nemmest, når du ved, hvor det meste kommer fra.

Mikroovnen og plastbøtten: den største kilde

Det tal, der fik mig til at sætte mig ned, kom fra University of Nebraska. Forskerne varmede plastbøtter til babymad i mikroovnen i tre minutter. Fra én kvadratcentimeter plast kom der op til 4,2 millioner mikroplastpartikler og over to milliarder nanoplastpartikler. Bøtter, der stod i køleskabet eller ved stuetemperatur, afgav langt mindre.

I vores køkken bliver der varmet rester op hver eneste dag. Mads tager frikadeller med på lærepladsen, Asger varmer pasta efter fodbold, og jeg selv har spist frokost af en plastbøtte i 25 år. Nogle af bøtterne var mærket »tåler mikroovn«. Det betyder, at bøtten ikke smelter eller slår sig. Det betyder ikke, at den ikke afgiver partikler.

Løsningen kostede mindre, end jeg troede. Jeg købte otte glasbeholdere med låg fra IKEA's 365+-serie i tre størrelser for i alt omkring 400 kr. Låget er stadig plast, men det kommer ikke i mikroovnen. Maden kommer i glasset, låget tages af, og en tallerken lægges over. Det er den ene vane, der gør den største forskel, og den tog en uge at lære. Det næste sted, varmen gjorde skade, var på komfuret.

Kogende vand: elkedlen og tebrevene

Varmt vand og plast er den anden kombination, forskningen peger på. Forskere fra Trinity College i Dublin målte, at sutteflasker af plast afgav millioner af partikler pr. liter, når de blev fyldt med varmt vand, og jo varmere vandet var, jo flere. De samme principper gælder for elkedler med plastbeholder og for alt andet, der bliver fyldt med kogende vand.

Vores elkedel var af hvid plast og otte år gammel, med en gul kalkrand inden i. Den blev skiftet ud med en elkedel i rustfrit stål til 349 kr. i Bilka. Låget og håndtaget er stadig plast, men vandet rører ved stål. Den koger lige så hurtigt og larmer lidt mere.

Tebrevene var en overraskelse. De pyramideformede tebreve, der ser så pæne ud, er ofte lavet af nylon eller anden plast. Forskere fra McGill University i Canada fandt, at et enkelt tebrev af plast i 95 graders vand afgav omkring 11,6 milliarder mikroplastpartikler. Almindelige tebreve af papir er bedre, men nogle er lukket med en smule plast i kanten. Jeg skiftede til løs te i en tesi af stål til 89 kr. Jens drikker nu mere te, fordi han synes, det er hyggeligt at vente på den. Det havde jeg ikke set komme.

Flaskevand hører også til her. Forskere fra Columbia University fandt i 2024 i gennemsnit omkring 240.000 plastpartikler pr. liter i flaskevand, de fleste af dem nanoplast. Dansk vandværksvand er grundvand, og vi har ingen grund til at købe vand på flaske hjemme. Vores drikkedunke er skiftet til stål, og det er de eneste, børnene ikke har tabt i bunden af tasken. Det var vandet. Så var det panderne.

Slip-let-panden med ridser

Den sorte belægning på en slip-let-pande er som regel PTFE, kendt som teflon. Når den bliver ridset af en gaffel eller en stålspatel, går der små stykker af. Forskere fra University of Newcastle i Australien regnede ud, at en enkelt ridse kan afgive omkring 9.100 plastpartikler, og at en pande med ødelagt belægning kan afgive millioner under madlavningen.

Vi havde tre slip-let-pander. To var ridsede, og den ene havde en bar plet i midten, hvor belægningen var helt væk. De røg ud. Den sidste er god endnu, og den bruger vi til æg og fisk med en stegespade af træ. Til frikadeller, bøffer og kartofler købte jeg en pande af kulstofstål til 449 kr. i Imerco. Den skal brændes ind, og den skal have olie efter opvask. Til gengæld holder den resten af mit liv, og frikadellerne får en skorpe, som Inger, min svigermor, kaldte »som i gamle dage«.

PTFE er i øvrigt et PFAS-stof. Der er ingen sikker viden om, at det skader dig i en intakt pande, men produktionen har sat spor i naturen, og en ridset pande giver ingen mening at beholde. Ny »keramisk« belægning er et alternativ uden PTFE, men den slides også. Har du en god slip-let-pande, så pas på den: træ eller silikone, ikke for høj varme, ingen opvaskemaskine. Og så var der redskaberne, jeg rører rundt med.

Grydeskeer, paletknive og sien

Køkkenredskaber af sort nylon er overalt. Grydeskeer, paletknive, hulske, piskeris. Det tyske forbrugerinstitut for risikovurdering, BfR, har advaret om, at nylon kan afgive små plaststoffer til maden, når det står længe i noget meget varmt. En grydeske, der hviler i en gryde med kogende sovs i en halv time, er det værste tilfælde.

Jeg havde elleve redskaber af sort plast. Fem af dem havde smeltede kanter, fordi de havde ligget på kanten af en gryde. De er skiftet ud med to grydeskeer af bøg, en stegespade af træ, en hulske og en paletkniv af stål. I alt 310 kr. i Imerco og Bilka. Piskeriset af stål havde vi i forvejen. Paletkniven af stål må ikke bruges på den sidste slip-let-pande, så den ligger i en anden skuffe.

Sien var det sidste. Vores sorte plastsi blev brugt til kogende pasta og kartofler hver uge. Den er skiftet ud med en sigte af stål til 129 kr. Det er den ændring, børnene lagde mindst mærke til, og den, jeg tænker mindst over. Det er sådan, det skal være. Men der var også ting, jeg valgte at lade være.

Vores liste: hvad vi skiftede, og hvad det kostede

Skærebrættet var allerede skiftet. Min kollega Lone har målt bakterier på gamle og nye brætter, og hun skriver også om plast, der bliver skåret af et bræt over et år. Det kan du læse i hendes guide til skærebrætter og hygiejne. I vores køkken bruger vi nu et træbræt til grønt og brød og et nyt plastbræt til rå kød, som går i opvaskemaskinen og bliver skiftet i tide.

Det, jeg lod være: plast, der ikke bliver varm

Det er let at blive grebet af det og smide alt ud. Det gjorde jeg ikke, og det synes jeg heller ikke, du skal. At smide hele plastikskabet i containeren er spild, og en ny glasbeholder har også et klimaaftryk. Forskningen peger på varme og slid. Kold plast, der ikke bliver ridset, er langt nede på listen.

• Madpakkeæskerne er stadig af plast. Rugbrød med leverpostej bliver ikke varmt, og glas i en skoletaske er en dårlig idé. Asger tabte sin på cykelstien i uge to. Den overlevede. Det havde glas ikke gjort.
• Plastbøtter i køleskabet og fryseren bliver brugt til kolde rester og frikadeller til fryseren. Maden flyttes over i glas, før den varmes.
• Salatslyngen og målebægeret får lov at blive. De rører kun koldt.
• Husholdningsfilm bruger vi mindre af, men den skal aldrig røre varm mad. Læg en tallerken over i stedet.

Hanne gav mig en tommelfingerregel, som jeg har skrevet på en seddel på køleskabet: varmt, fedt og ridset. Er maden varm, er den fed, eller er plasten ridset, så tænk dig om. Er alle tre kolde, glatte og magre, så slap af. Det er den regel, børnene har lært. Ida tester mig stadig, når jeg står ved mikroovnen.

Seks uger senere: hvad der virkede i hverdagen

Glasbeholderne er tungere. Det var den første klage. Mads bærer sin madpakke på cykel til lærepladsen, og to glasbeholdere vejer næsten et halvt kilo mere end plast. Han tager nu maden med i plast og flytter den over på en tallerken i frokoststuen, før den kommer i mikroovnen. Det er et kompromis, og jeg kan leve med det.

Kulstofstålpanden tog tre uger at lære. De første æg sad fast, og Jens kaldte den »den sorte gryde fra Matador«. I dag er det den pande, han tager først. Elkedlen og tesien tænker ingen over længere. Grydeskeerne af træ skal tørre ordentligt, ellers bliver de grå, og de må ikke i opvaskemaskinen. Det har kostet én grydeske, der var lagt i maskinen af en, der ikke vil vedstå det.

Det, der overraskede mig mest, var, hvor lidt det fyldte. Vi skiftede syv ting ud for knap 2.000 kr. over seks uger. Resten af de 63 ting står der stadig. Det føles ikke som en kamp mod plastik, men som en oprydning med omtanke. Og flere af tingene er bedre at lave mad med end dem, de erstattede.

Black Friday, jul og gaver til en, der laver mad

Mange af tingene på listen bliver sat ned omkring Black Friday fredag den 27. november og i julemånedens tilbud hos Imerco, Bilka og Kop & Kande. Pander og elkedler er klassiske julegaver, og et sæt glasbeholdere er en gave, der bliver brugt hver dag. Men pas på gavesæt, der fylder mere, end de er værd.

Til en, der elsker at lave mad, er en god pande af kulstofstål og et endetræsbræt en gave, der holder i årtier. Hvad brættet betyder for kniven, har jeg skrevet om i guiden til at vælge en kokkekniv. Og vil du se, hvordan vi tester køkkenting, står det på siden sådan tester vi.

Hvad jeg siger til Ida i dag

Hun havde ret, og jeg havde ret. Hun havde ret i, at vi varmede plast ind i maden hver dag. Jeg havde ret i, at det ikke er en grund til panik. Det, der ændrede noget, var at gøre det i den rigtige rækkefølge og bruge pengene dér, hvor varmen er. I dag står frikadellerne i glas, og den sorte paletkniv fra 2009 hænger på en krog i garagen, hvor den skraber maling af vinduesrammer. Det er den bedre til.

Ofte stillede spørgsmål om mikroplast i køkkenet