Galaxy S26 Ultra efter seks uger: zoom, S Pen og batteri i en dansk efterårshverdag

Min far, Poul, er 71 og har skrevet sine indkøbssedler med pen på en Samsung siden 2014. Rugbrød, leverpostej, kaffefiltre nummer 4. Han skriver med en lille plastikpen direkte på skærmen, og han har aldrig forstået, hvorfor resten af familien bruger papir. Da hans Note 20 Ultra begyndte at slukke ved 30 procent i august, ringede han til mig. »Du er jo ham med telefonerne. Hvad skal jeg købe?«

Det korte svar var Samsung Galaxy S26 Ultra, for det er den eneste store Samsung, der stadig har pennen gemt i bunden. Det lange svar tog seks uger. Jeg arbejder med IT-support på et hospital i København og har været familiens faste telefonmand, siden jeg gik i 8. klasse. Så før far fik lov at bruge en krone, skulle telefonen bo i min lomme.

Fra 31. august til 11. oktober har den været med på cyklen fra Valby, på vagt, på badebroen i Kastrup og ved fars køkkenbord i Rødovre. De sidste fire uger lå min nye iPhone 18 Pro i den anden lomme. Her er, hvad jeg målte, og hvad far endte med at købe.

To telefoner, to lommer: sådan testede jeg

De første tre uger sad mit private SIM-kort i Samsungen, og den var min eneste telefon. MobilePay, Rejsekort, MitID, podcasts på cyklen og billeder af min søsters to drenge. Den 18. september kom iPhone 18 Pro, og så flyttede Samsungen over i den anden lomme med mit arbejds-SIM. Den blev min vagttelefon, den der ringer, når en printer på en afdeling holder op med at virke klokken 23.

Jeg noterede batteriet hver aften klokken 22.30, gemte alle billeder i to mapper og tog de samme motiver med begge telefoner, når jeg kunne. Hvordan vi måler batteri og skærm, står i detaljer på siden sådan tester vi.

Den første uge handlede mest om størrelsen. Skærmen er på 6,9 tommer, og telefonen vejer 214 gram. Jeg har store hænder, og alligevel kunne jeg ikke nå det øverste hjørne med tommelfingeren, når jeg holdt i styret med den anden hånd. To gange var den tæt på at ryge ned i cykelstien ved Vigerslev Allé. Fra uge to holdt jeg op med at bruge den på cyklen, og så var det problem løst. Hjørnerne er blevet runde, og rammen er flad. Den ligger godt i to hænder og dårligt i én.

I bukselommen stikker den op. I jakkelommen forsvinder den. Har du små hænder, så tag den i hånden i en butik, før du bestiller den på nettet. Men det, der overraskede mig mest i den første uge, var ikke størrelsen. Det var skærmen.

Skærmen på vagt: privatlivsfilteret, jeg ikke vidste, jeg manglede

S26 Ultra har en funktion, Samsung kalder Privacy Display. Slår du den til, ser skærmen normal ud lige forfra, men fra siden bliver den mørk. Det lyder som en gimmick, indtil du står i en elevator på et hospital med fem kolleger og en portør og skal læse en besked om en patient, der ikke kan logge ind på sit tablet.

Jeg testede den på den enkle måde. Min kollega Sanne satte sig ved siden af mig i frokoststuen og prøvede at læse en sms. Med funktionen slået fra kunne hun læse hver linje på 60 centimeters afstand. Med den slået til så hun en grå flade fra omkring 45 grader. I S-toget var det samme: sidemanden ser intet, og den, der står lige bag dig, ser stadig det hele.

Der er en pris. Når filteret er tændt, falder lysstyrken lidt, og farverne bliver flade. I solskin på en bænk i Søndermarken var det til at se. Jeg lod den stå til automatisk, så den kun tændte i apps, jeg havde valgt: beskeder, mail og banken. Så glemte jeg den, og det er nok den bedste ros, en funktion kan få.

Selve skærmen er en af de bedste, jeg har set på en telefon. Den er lys nok til at læse et kort i oktobersol, og den er flad helt ud til kanten, så pennen ikke glider af. Og det var kameraet bag skærmen, far egentlig havde spurgt efter.

Zoomen ved Øresund

Bag på telefonen sidder fire kameraer: et hovedkamera på 200 megapixel, en vidvinkel på 50, et tele med 3x zoom på 10 megapixel og et tele med 5x zoom på 50 megapixel. Det sidste er grunden til, at folk køber en Ultra.

Mit zoomtest blev badebroen ved Kastrup Søbad, tre lørdage i træk. Derfra kan du se vindmøllerne på Middelgrunden, broen til Sverige og de store skibe, der går ud mod Østersøen. Jeg fotograferede det samme skib, den samme mølle og det samme skilt på broen ved hvert zoomtrin og kiggede på billederne på en stor skærm derhjemme.

Op til 5x er billederne optiske og skarpe. Ved 10x er de stadig gode i dagslys, og jeg kunne læse navnet på et containerskib, der lå langt ude. Herfra regner telefonen sig frem, og det kan ses. Ved 30x bliver kanterne malede, og ved 100x ligner det et billede, en nabo har tegnet efter hukommelsen.

Den rigtige test var en fodboldkamp i Valby en våd tirsdag aften. Min nevø Oscar spiller for sit U13-hold, og jeg stod på tribunen under projektørerne. 5x-kameraet fangede ham ved hjørneflaget, mens han tog et hjørnespark, skarpt nok til at se mudderet på knæet. Med en anden telefon havde jeg fået en grå klat. Min søster har bedt om billedet til jul, i stor størrelse.

»Kan du ikke zoome ind på ham dommeren og se, om han har briller på?« Min far, på tribunen i Valby. Det havde han ikke.

Video er også en styrke. Den filmer i 8K og i 4K med op til 120 billeder i sekundet, og stabiliseringen holdt billedet roligt, da jeg løb langs sidelinjen. Men en kamp er én ting. Danske efterårsaftener er noget andet.

Aftenbilleder mod iPhone 18 Pro

Fra den 18. september tog jeg de samme billeder med begge telefoner. Mit faste motiv blev gården i Valby med én væglampe og våde brosten, Søerne efter klokken 20 og Istedgade i regnvejr. Det er motiver, der viser støj, farver og hvor tit hånden ryster.

Hovedkameraet er rigtig godt. Detaljerne er skarpe, og farverne ligger tæt på virkeligheden, måske med lidt for meget kontrast. Samsung kan lide at skærpe, og i mørke kan en murstensvæg få en struktur, der ser malet ud. iPhone 18 Pro er hurtigere i mørke på grund af den store blænde, og det betyder færre rystede billeder. Den sammenligning kan du læse mere om i min anmeldelse af iPhone 18 Pro.

3x-kameraet er telefonens svage punkt. I dagslys er det fint, men i mørke bliver billederne bløde og grynede. Telefonen vælger nogle gange selv at bruge et udsnit af hovedkameraet i stedet, og det er faktisk bedre. Tager du portrætter om aftenen, så brug 2x fra hovedkameraet. Alle de billeder brugte strøm, og det bragte mig til den del, far var mest bekymret for.

Batteri og opladning i en dansk efterårshverdag

Batteriet er på 5.000 mAh, det samme som de sidste mange år. Skærmen stod på standardopløsning hele vejen, som den kommer fra fabrikken. Min dag var den samme som på iPhonen: af laderen klokken 6.30, cykel til hospitalet med navigation i inderlommen, vagt, S-tog eller cykel hjem og lidt billeder om aftenen.

Det er godt, men ikke rekord. Den klarer en hel dag med lidt til overs, også for mig. Det, der gør forskellen i praksis, er opladningen. Med en oplader på 60 W kom den fra 0 til 50 procent på 16 minutter. Et kvarter ved skrivebordet i frokostpausen rakte til resten af aftenen. Der er ingen oplader i æsken, så regn med 250 til 400 kr. oveni, hvis du ikke har en, der kan levere så meget.

Trådløs opladning går op til 25 W, men der er ingen magneter i bagsiden. Vil du bruge en magnetisk holder i bilen eller en magnetisk powerbank, skal du have et cover med magnetring. Samsung sælger dem selv, og de koster fra cirka 175 kr. Til fars brug er det ligegyldigt. Han skulle bruge pennen.

Pennen og fars indkøbssedler

Jeg har altid syntes, at S Pen var for folk, der tegner. Så begyndte jeg at bruge den på vagt. Når en kollega fanger mig på gangen med en fejl, skriver jeg afdelingen, fejlen og lokalnummeret direkte på skærmen, uden at låse telefonen op. Det tog to dage at blive en vane. På seks uger skrev jeg 214 små noter, og jeg har ikke ledt efter en gul seddel en eneste gang.

Telefonen kan lave håndskrift om til tekst. Min egen håndskrift, som en kollega har sammenlignet med en seismograf, blev læst rigtigt i omkring ni ud af ti ord. Fars pæne skråskrift fra en tid, hvor man lærte at skrive i skolen, blev læst næsten fejlfrit, også ord som "rullepølse" og "tændstikker". Han var meget stolt af det.

Én ting er forsvundet. Pennen har ikke længere Bluetooth, så du kan ikke bruge den som fjernudløser til kameraet eller til at skifte slides. Far har brugt den til gruppebilleder ved hver eneste fødselsdag i otte år, så det var et lille sorgens øjeblik i køkkenet. Løsningen er selvudløseren med håndtegn, som han nu bruger med stor alvor.

Galaxy AI kan opsummere noter, oversætte og rette tekst. En del af det virker på dansk, men ikke alt, og resultatet er ujævnt. Et opsummeret referat af et driftsmøde var brugbart. En oversættelse af fars talebesked, indtalt ved fiskedisken i Brugsen, var det ikke. Jeg brugte mest selve skrivningen og lod resten være. Pennen sidder i telefonen, og telefonen skal holde, og det er det næste spørgsmål.

Holdbarhed set fra supportskranken

Jeg har haft mange Ultra-modeller i hånden med revnet glas. De fleste revner starter i et hjørne, efter et fald på fliser. S26 Ultra har glas af Samsungs stærkeste type foran, en ramme i aluminium og den er tæt efter IP68, så regn og et kort dyp i vasken klarer den. Det er stadig en stor glasplade, og den skal have et cover. Et simpelt klart cover koster fra cirka 100 kr. Hos far kom der også et skærmglas på.

Det, jeg sætter mest pris på, er opdateringerne. Samsung lover syv år med nye Android-versioner og sikkerhed. Køber du den nu, er den sikker at bruge til langt ind i 2030'erne. For en mand som far, der beholder sine telefoner i fem til seks år, er det vigtigere end et ekstra kamera. Og så var vi nået til den samtale, alle familier kender: hvad skal den koste?

Pris, Black Friday og jul

Samsung.dk sælger 256 GB-udgaven til 12.299 kr., 512 GB til 13.799 kr. og 1 TB til 16.999 kr. Det er listepriser, og dem skal du ikke betale. I skrivende stund ligger 256 GB i sort hos de billigste butikker på PriceRunner til cirka 7.800 kr., og Sky Blue er set ned til 7.698 kr. Det er over 4.000 kr. under listeprisen, et halvt år efter lanceringen.

Som julegave er den oplagt til en, der i forvejen bruger en Samsung med pen, eller til en, der fotograferer på afstand: fugle, sport, koncerter. Den er ikke en god gave til en, der ønsker sig en lille telefon. Bestiller du den hjemme fra sofaen, kan du fortryde købet inden for 14 dage, så prøv den i hånden, før du pakker den helt ud af plastikken.

Galaxy S26 Ultra eller iPhone 18 Pro?

Det spørgsmål får jeg oftest, og svaret afhænger mindre af telefonen end af resten af dit liv. Har du Mac, Apple Watch og en familie i iMessage, så bliv i Apples verden. Har du Windows, en Samsung-tablet eller bare lyst til at prøve noget andet, er S26 Ultra det mest komplette alternativ, der findes.

Rent teknisk er S26 Ultra bedst på zoom, skærm og opladning og har pennen. iPhone 18 Pro er bedst i mørke, mere behagelig i én hånd og holder lidt længere på en opladning. Prisen taler i øjeblikket for Samsung: den koster mindre end iPhone 18 Pro i butikkerne, selv om listeprisen er højere. Vil du se, hvilke telefoner vi tester lige nu, så kig forbi igangværende tests, og resten af vores mobiltests ligger i bloggen.

Efter seks uger: hvad far købte

Far fik telefonen den 4. oktober. Ikke til listepris, men til 7.749 kr. i en butik, der havde den i Cobalt Violet, som han kalder "præstekjole-lilla". Vi brugte en eftermiddag på at flytte noter, billeder og 1.400 kontakter, hvoraf cirka halvdelen er folk, han ikke kan huske.

For mig selv er konklusionen enkel. S26 Ultra er den bedste Android-telefon, jeg har haft i hånden, og zoomen er i en klasse for sig. Den er for stor til min cykelhverdag, men den er perfekt til en mand på 71, der vil skrive sin indkøbsseddel med pen og se, om dommeren har briller på. Den første seddel på den nye telefon stod der i øvrigt bare én ting på: "Skærmglas til Kasper". Han havde set, hvordan jeg tabte den på Vigerslev Allé.

Ofte stillede spørgsmål om Galaxy S26 Ultra